Der er et yndigt land

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand (bis)
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Freja's sal (bis)

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid (bis)
Så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene
bag højens bautasten (bis)

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt (bis)
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer (bis)

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan! (bis)
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå (bis)

Il y a un pays charmant,
qui s'étend avec de larges hêtres
près de la plage de l'est salée [ndt: la Mer Baltique] (bis).
Il ondule en collines, vallées,
il s'appelle vieux Danemark
et c'est la salle de Freya (bis).

Y étaient assis dans l'ancien temps
des géants [ndt: les Vikings] en armure,
se reposant après le combat (bis).
Puis ils reprenaient la marche
pour le malheur de leurs ennemis ;
maintenant ils reposent leurs os
derrière le menhir du tumulus (bis).

Ce pays est toujours plaisant,
car la mer se courbe, bleue
et ses frondaisons sont si vertes (bis).
Que de nobles femmes, de belles pucelles
et des hommes et de vaillant jeunes hommes
vivent sur les îles des Danois (bis).

Salut, Roi et salut, la patrie !
Salut, chaque citoyen danois
qui contribue de son mieux (bis) !
Notre vieux Danemark restera
aussi longtemps que le hêtre reflètera
sa cime dans la vague bleue (bis).